Næsten 200 børn deltog i kommunemesterskaberne for Odense i skoleskak på Vestre Skole. Der var god stemning hos de fremmødte børn og lærere. Der blev også kæmpet om kvalifikation til DM i Ollerup, men langt de fleste børn var tilmeldt i skak for sjov grupperne.
Der blev udvist godt kammeratskab og god sportsånd over hele linjen. Et barn, der havde tabt alle partier, fortalte med glæde i stemmen, at “jeg har fået en ny ven”.
Spillerne der kvalificerede sig til DM i Ollerup er:
- 2. klasse: Spencer (Individuelt medlem)
- 3. klasse: Elias D (Giersings Realskole)
- 4. klasse: Benjamin (Giersings Realskole)
- 5. klasse: efter finale og omkamp med lynskak Valdemar (Vestre Skole)
- 6. klasse: Atharva (Giersings Realskole)
- 7. klasse: Johannes (Giersings Realskole)
Husk at alle er velkommen til at tilmelde sig FM 2023.