Online Turnering #3, 2025/26
0,00 kr.
| Dato: | 7. dec 2025 |
|---|---|
| Sted: | Lichess |
| Tilmeldinger: | 10 |
Beskrivelse
NYT KONCEPT
Fyns Skoleskak inviterer til Onlineskak
Hver første søndag i måneden:
5. okt.-2. nov.-7. dec.-4. jan.-1.feb.
Fyns Skoleskak inviterer hermed alle fynske skoleelever til et nyt koncept, nemlig en online grand prix turnering, hvor man kan spille skak mod andre fynske skoleelever online over computeren. Det foregår på den frie skakplatform, Lichess.org.
Turneringsform
A: spillere der fylder 17-18-19 og 20 år i kalenderåret.
B: spillere, der går i 9 og 10.klasse.
C: spillere, der går i 7 og 8 klasse.
D: spillere, der går i 5 og 6.klasse.
E: spillere, der går i 3 og 4 klasse.
F: spillere, der er førskolebørn eller går i 0.-1 eller 2.klasse.
Der kåres samlede vindere fra hver af grupperne A-F, hvor resultaterne fra de fem onlineturneringer
bliver lagt sammen, og kåringer og præmier uddeles til FSS’ Fastelavnsstævne lørdag d. 21. februar, 2026.
FSS’ onlineturneringer på Lichess.org
Nedenstående er en vejledning til, hvordan I opretter en bruger på lichess.org og tilmelder jer gruppen ”Fyns Skoleskak”. Til fastelavnsstævnet 21. feb. kåres de samlede vindere af hver gruppe.
Sådan gør I:
- Gå ind på lichess.org
- Tryk ‘Log ind’ oppe i højre hjørne
- Tryk ‘Registrer’
- Udfyld ‘Brugernavn’ OBS! jeres brugernavn skal være noget, I kan huske. Skriv det evt. ned et sted.
- Udfyld ‘Adgangskode’ En kode, I kan huske.
- Udfyld ‘E-mail’ – Denne skal udelukkende bruges til at verificere, så det kan i princippet sagtens være forældrenes.
- Somme tider skal man verificere, at man ikke er en robot. Læs hvad der skal krydses af på billedet, og gør det.
- Gå ind på mailadressen og åben linket, som er blevet sendt fra Lichess. Så er du klar til at bruge siden i dag.
- Gå ind på ’Fællesskab’ oppe i øverste bjælke og tryk ’Hold’.
- I venstre bjælke skal i trykke på ’Alle hold’.
- Herefter finder I søgefeltet til højre og søger på ’Fyns Skoleskak’. Tryk ind på gruppen og tryk ’tilmeld dig holdet’ (markeret i grøn).
- En administrator fra FSS vil godkende dig, og du er nu en del af holdet.
- Under ’Turneringer’ kan du se dato og tid for de kommende turneringer for FSS’ online Grand Prix.
